Tarot, Tarotundervisning & Tarotworkshops
Velkommen til Tarot By Sana!
Ønsker du nye fokus, forandringer i dit liv og input til at arbejde med dig selv? Det kan også være at du er gået lidt i stå i dit liv, og ønsker at der skal ske noget andet?
Så er du landet det helt rigtige sted, hos den helt rigtige tarotrådgiver.
Tarot som værktøj
Jeg bruger tarotkort og tarotsystemet (for det er et system) til at rådgive. Du behøver hverken at være spirituel eller have tro på det spirituelle, for at modtage rådgivning med tarotkort hos mig.
Tarot er også et visuelt arbejdsredskab, det er billedkunst og et system, som skaber en måde at finde udtryk og fortolkninger på, og alle der benytter tarot som et værktøj, har deres egen måde at rådgive og vejlede på.
Min tilgang
Jeg kan kun tale for mig selv, og jeg tager primært udgangspunkt i selve systemet og tankegangen bag de fire elementer ild, vand, luft og jord, psykologi, filosofi samt min erfaring som behandler og kropsterapeut og almen sund fornuft.
Hos mig er det vigtigt at etikken er i orden, og at det du får med er realistisk og til at tage at føle på, når du kommer hjem og efterrationaliserer på den rådgivning du har modtaget hos mig.
Hos mig får du råt for usødet, jeg er ærlig og empatisk, men giver også kærlige puf og til tider lidt spark - sagt med et smil.
Såfremt du søger rådgiver der arbejder med andre alternative værktøjer, såsom symboler, clairvoyance, astrologi eller nummerologi, så er det ikke mig du skal booke din tid hos.
Hvad kan tarot hjælpe med?
Tarot er en super spændende måde at få sat tanker i gang på, sætte mål, gøre tiltag, og derved skabe forandring og komme videre, og på den måde jeg gør, der leverer jeg varen til dig så du har noget at tage med dig og arbejde videre med.
Tarotundervisning
Derudover så underviser jeg i tarot.
Tarotundervisningen er som udgangspunkt 1:1, da min undervisning er et personligt forløb på hinanden følgende 2-3 hele dage, hvor du er fuldstændig i centrum og vi sammen klarlægger din livshistorie i de 78 kort, således at du relaterer dig og HUSKER hvad pokker det hele handler om.
Workshops
Jeg holder endvidere introworkshops som varer 3 timer, så du kan snuse til om tarot måske er noget, du kunne tænke dig at lære og bruge i dit eget liv.
Min undervisning er både til dig som er helt grøn nybegynder, men også til dig, der bare savner nogle sparringstimer for at få nyt input til systemet som du allerede kender, eller på den måde du nu praktiserer.
Faglig udvikling
Sidst men ikke mindst, så deltager jeg næsten hvert år ved London UK Tarot Conference for at dygtiggøre mig og stadigvæk selv tage ved lærer, netværke med tarotfolk fra det internationale tarotsamfund, og i det hele taget forsøge at holde fingeren på pulsen, med alt hvad der rør sig indenfor tarot og tarotkort.
